Dagbog den 7. juni  

Go’daw folkens
Så er vi afsti-afsted igen med Dublin i ryggen og Nordsøen og Norges land lige i fjæset (ok måske lidt på højre side).

De sidste dage har været skønagtige spas-og-løjer-dage:
Trods millionmilliard mange af overstyrmand Helles mere eller mindre letlæste stort set totale planlægning af vores liv i form af skemaer, har fru vejr også noget at skulle have sagt. Således besluttede fru vejr sig til at belønne sine små brave, tapre venner for deres flid, totale fravær af brok samt at alle altid holder sig vågne i motorlæretimerne og gav os fantastisk solskinsvejr midt da vi lå til ankers ved Port Erin, Isle of Mann. Og så var vi nødvendigvis helt og aldeles tvangsindlagte til at springe i vandet fra skuden og bade i stedet, alt imens Anders-kok fyrede op under grillen og grillede halvdelen af den ko, som har hængt op i masten siden Frederikshavn og er blevet omhyggeligt vandet hver dag (den har endda haft fornøjelsen af sin egen tovende kofaldet høhø). Og der var TRE forskellige slags salat så selv vegetarerne var i deres syvende vegetargrønsagshimmel. Og så var der jo lissom ikke andet for en at udskyde tegningslæsningseksamen et par dage..

Et vaskeægte sejlskib som Georg Stage, som endda lader et helt skifte være hjemme hver dag og holde et sted mellem to og fire timers åbent skib for byens gøglere, tølpere og bedsteborgere er noget Dublins ka’ li’. I hvert fald hævede de en bro for os og så ankrede vi op omtrent næsten midt i byen på River Liffey. Omtrent tre meter væk fra landgangsbroen var der masser af boder med bl.a. PANDEKAGER og noget nær en hel velkomstkomite af borgere, som kiggede på og klappede da vi lagde til, og desuden blev der resten af togtet og holdt øje med omtrent hver en bevægelse vi foretog os på dækket. Skulle hilse og sige, at det er en lidt løjerlig følelse.
Er sejlskibe noget Dublin ka’ li’, så er Dublin med alt, hvad Dublin kan byde af pubs og bodegaer og pubs og barer og pubs fyldt til randen med flydende dråber GUINNESS, i hvert fald også enhver sømands (eller Georg Stage elev, hvis nogen skulle være næsvise og mene, at vi ikke er rigtige sømænder endnu) drøm.
Og når man så samtidigt kan finde et sted, hvor man kan få vasket sit tøj OG tørret det OG lagt det sammen samtidigt med at guinness finder vej til maven, og der desuden er tatovører åbent ikke bare om lørdagen men også om søndagen, så er ens lykke jo gjort, kan I nok se. Hvad angår det sidste er der nok mere end én forældre, som kan forvente at få en ægte sailor med en ligeså vaskeægte sailortattoo hjem.

Ud over diverse små-planlagte tattoos her og der var der i hvert fald otte mand fra 3. skifte (ingen nævnt – ingen glemt), som i bedste stil fik tatoveret samme tattoo fremdeles på armen. NIX I får ik’ at vide hvad det er, men det begynder med d..

Hmmm, hva ellers? Jo- fra i dag af har vi skiftet vagt, hvilket er ens betydende med at 2. og 3. skifte krøb til køjs klokken 20 (man skal vist helt ud på havet for at høre dk’s 17-24-årig juble over at skulle til køjs klokken 20!). Så nu er klokken 02.00 og det er buldermørkt og det regner og blæser en tyvendedel pelikan og Anker har fyret op under havregrødsgryderne åmmenåmmenåm
Nå her på kofaldrebet [høhø igen] får I lige et brus af irsk stemning fra vikingeskibsentusiastnoglevillesigefanatikeren Diana:
Nu har vi jo nogen vikingeskibsentusiaster ombord, og vi fandt selvfølgelig ud af, at der var et museum om Havhingsten midt i Dublin. Desværre fandt vi først ud af det, da det var lukket, så vi måtte kigge ude fra gennem det kæmpe glasvindue ind på det lille bitte museum.
Med ærgrelse og hjemve gik det hjem mod skibet, men stødte ind i nogen andre GS’ere på vejen. Det endte inde på en RIGTIG Irsk pub! Live musik, Guinness, Carlsberg, og special-øl samt selskab fra USA, indfødte og self hinanden lavede den stemning vi kun havde DRØMT om at opleve da vi sejlede her over! Det var så ubeskriveligt fantastisk Irsk! Musikken var PERFEKT!, guitar, violin og harmonika samt klap fra os gæster og tramp i gulvet. Da der var et kvarter til vi skulle mønstre måtte vi se i øjnene, at med en hjemtur på hvert fald en halv time blev vi desværre nødt til at sige pænt farvel og tak for en vidunderlig aften, og skynde os ud at fange et par taxies.. Og vi nåede faktisk hjem i tide.
Fuld sejl frem, ballade og to timers motorlærer i sigte omtrent hver dag den næste uges tid frem, nøøøøøøøj man kan slet ikke vente
\ 59 og 54
Ps. Motorlærer er verdens bedste fag 
Pps. Send mere slik
 

Dagbog d. 1 juni

Hej alle der hjemme. Der er gået noget tid siden sidste dagbog, men nu er Ulle kommet hjem fra ferie så nu burde der komme styr på den igen.

Nå men jeg vil da prøve at fortælle jer derhjemme i tørvejr, hvad vi bla. har oplevet indtil nu af, store bølger, pludselige regnskyld, lektier, byture, søsyge osv.

Turen over Nordsøen var spændende. For nogen var den tilmed overvældende..! Folk blev søsyge, både dem der ikke havde prøvet at sejle før, men også nogen af de ellers lidt mere rutinerede sejlere. Men vi var gode til at hjælpe hinanden, og få spulet det værste opkast væk hurtigst muligt. Turen bød også på bølger, bla. En bølge, der fik en reol til at falde ned fra skottet nede i maskinen. Gudskelov var maskingasten, lige kommet op der fra så ingen kom til skade. Til gengæld fik vi lov til at gå ned i det dejlige varme diesel lugtende maskinrum og feje alle møtrikker og bolte op, mens skibet gyngede. Det er skønt at være maskingast :p
Der var vestenvind nærmest hele turen over Nordsøen. Så vi måtte desværre sejle for motor det meste af vejen. Men da vi en aften kiggede ud over solnedgangen og så at skibet var omgivet af delfiner var alt motorsejlads, alle bakstørne og alt søsyge pludselig glemt.

Skotland!

Det friskede virkelig op at se land. De høje landskaber der pludselig stikker op af vandet, med græs, skove, små huse og borglignende ruiner var noget kun få af os havde set før på denne her måde. Dog skulle vi lige vende os til vejret. Det er underligt at stå i t-shirt og nyde solen. For et minut efter at stå under bakken, for ikke at blive pjasket til med regn.
 Vi lå for anker i nogle dage i en virkelig smuk lille bugt, hvor vi ventede på at vi snart kunne komme i havn og træde på land.
Da vi endelig kom i havn, gik det ikke HELT stille for sig. Det var to aftner med en kende for meget sprut, til nogen få af os. Det ER jo Skotland, og man skal jo lige smage lidt whisky når nu vi er her…

Men det at komme i havn var ikke kun glæde og gode aftner. Vi måtte desværre sige farvel til vores svensker Louise.. Hun var kommet til skade, og blev nødt til at tænke på sit helbred og stige af. Det var en kort afsked, og mange vidste først at hun var rejst da hendes fly allerede var fløjet. En trist besked, men hun snakkede om at komme og sige hej til os til Tallship. Så det glæder vi os selvfølgelig til!

Nu er vi på vej mod Dublin, og vi er for sejl! Det har været en stille aften med bad, lektier og fint humør. 1. Og 2. Skifte er gået til køjs, og 3. Skifte venter nu stille og tålmodigt til vagten er slut, så vi kan blive afløst kl 24. Men vi skal da lige ha øvet en mob-rulle eller to inden :D