Gå til hovedindhold
Eleverne på Georg Stage

Elevernes Dagbog

Caribien

Dagbog fra 6. bakke
6/5 – 14/5

Landlov, den første landlov på den vestlige side af Atlanten. Den første egentlige landlov. 12 timer af ren og skær frihed til at gøre hvad end hjertet begære efter en måneds opsparede forventninger. I uniform og samlet flok, gik vi direkte mod den første fyraftensforfriskning. Vi fyldtes med forundring over den nye verden for enden af landgangen. Palmer, frodige bjergtoppe og villaer med tydelige spor fra danske kolonitid, som stod i skarp kontrast til det amerikanske flag, firehjulstrækkere og div. amerikanske varemærker, som set fra tv.

På strandpromenaden fandt vi den første ATM og stiftede et rundhåndet bekendtskab med ’the almighty dollar’. Man følte virkelig også at man levede den amerikanske drøm, da man stod der med en ’lime in the coconut’ i vandkanten i 29 grader/et eller andet i fahrenheit. 

De lokale var meget gæstfri og interesserede i vores transatlantiske trip, og vi blev både inviteret ombord på deres motorbåde og ind i deres private boliger. 

Nu er vi tilbage på søen. Tilbage i rutinen. Tilbage til søben og afbrudt nattesøvn, til lektier og kogende timer på agterbanjen. Selvom det føles hjemvandt og velkendt at være af sted igen, er det alligevel anderledes at sejle her mellem de Caribiske øer, hvor der hele tiden er land i sigte, og hvor det ikke er usandsynligt at en chilensk lystsejler dukker op og hilser på. Det er anderledes end det uendelige Atlanterhav der har omgivet os i den sidste måned, og hvis uendelighed først blev afbrudt da vi et døgn før vi nåede St. Croix så land. 

Da vi tirsdag forlod Christiansted var uniformshuen og de hvide uniforms t-shirts skiftet ud med vores blændende orange olietøj, for det stod ned i stænger, og det gjorde det fortsatte det i byer med de første par dage. Det utilregnelige vejr gjorde arbejdet på dæk, ja mere utilregneligt, og banjerne mere velbesøgte for frivagterne. 

Fredag omkring middagstid forsvandt vinden, og stort set alle fra 3. skifte strøg til vejrs for at gøre alle sejl fast. Fordelt på de tre master arbejdede vi os stødvist nedad mens sveden piblede frem i den bagende sol, og vi nåede knap ned før arbejdet igen kaldte, for vinden var vendt tilbage og sejl skulle gøres los, så de igen kunne sættes. Op igen og ned igen. Men det var 20 glade og veltilfredse elever der ved vagtskiftet blev afløst. Vi følte vist alle at vi havde udrettet noget, og det føltes godt at kunne klappe hinanden på ryggen og sige ’Godt arbejde’. 

Kursen sat mod Cuba er vi allerede begyndt at drømme os væk ved tanken om tropiske frugter, cigarer og salsa.

Alt vel fra 6. bakke